Gå til sidens indhold

Modtagere af handicapydelser har lavere uddannelse

Omsorg for voksne med handicap september 2015

Blandt modtagere af handicapydelser har 15 pct. en erhvervsfaglig uddannelse og 6 pct. har en videregående uddannelse. Således har 21 pct. en erhvervskompetencegivende uddannelse som højeste fuldførte uddannelse, mens dette gælder for 61 pct. af hele befolkningen. Hele 74 pct. af modtagerne af handicapydelser har kun gået i grundskole. Til sammenligning er tallet 29 pct. for hele befolkningen. Modtagerne af handicapydelser omhandler 16.301 personer fra 26 kommuner fordelt over hele landet.

Højeste fuldførte uddannelse blandt modtagere af handicapydelser sammenlignet med hele befolkningen, 15-64 år. 3. kvt. 2015

Nye data

Data om borgere med handicap er nye og indgår i de kommunale serviceindikatorer. De giver et overblik over de ydelser, som kommunerne tildeler voksne med handicap efter Lov om Social Service (Serviceloven). Det nyskabende i disse data er, at ydelserne er indberettet på individniveau. Man har derfor mulighed for at få mere at vide om borgere med handicap som gruppe, bl.a. ved at koble de nye data sammen med andre data i Danmarks Statistik.

Afgrænsningen af data til ydelser efter Serviceloven betyder, at statistikkens handicapbegreb er væsentligt smallere end det handicapbegreb, der anvendes i FN's menneskerettighedskonvention, og antallet af modtagere af handicapydelser efter Serviceloven er langt mindre end antallet af dem, der har et handicap.

Der er en række begrænsninger i denne opgørelse, da kommunerne har forskellig praksis for, hvordan de klassificerer ydelser, tilbud og især målgrupper. Derudover er ydelserne opgjort på handlekommune i modsætning til betalingskommune, da det er disse, der har de relevante oplysninger. Da nogle kommuner er handlekommune for væsentligt flere af deres egne borgere, kan dette betyde store forskelle i antallet af sager pr. kommune.

Socialpædagogisk støtte er den mest udbredte ydelsestype. Når det samlede antal fuldtidsydelser er steget løbende, skyldes det sandsynligvis, at kommunerne har fået flere sager registreret i systemet i forbindelse med fx revisiteringer siden indberetningens start 1. juli 2013.

De offentliggjorte tal kan ses på Danmarks Statistiks nye kommunekort www.dst.dk/da/Statistik/kommunekort.

Antal fuldtidsydelser fordelt på kvartaler

 

2014

2015

 

1. kvt.

2. kvt.

3. kvt.

4. kvt.

1. kvt.

2. kvt.

3. kvt.

 

antal

Ydelser i alt

22549

23178

23588

24000

24613

24908

24686

Aktivitets- og samværsydelse

4085

4130

4156

4204

4271

4311

4331

Praktisk hjælp

1

1

1

1

1

1

1

Socialpædagogisk støtte på tilbud

910

957

978

1005

1088

1121

1109

Socialpædagogisk støtte

8896

9262

9547

9751

10071

10212

10370

Afløsning

1

1

-

-

-

-

-

Borgerstyret personlig assistance

354

349

346

348

364

364

360

Kontaktpersonordning for døvblinde

86

90

91

90

89

88

93

Ledsageordning

2132

2218

2228

2276

2321

2363

1 9771

Psykologisk behandling

19

23

22

25

27

30

11

Speciallægelig behandling

4

3

4

3

4

2

2

Terapi

6

8

9

8

7

6

4

Beskyttet beskæftigelsesydelse

1959

1976

2001

2030

2044

2050

2063

Dagaflastning

66

61

57

57

53

41

40

Længerevarende ophold

2391

2411

2417

2428

2460

2468

2457

Midlertidigt ophold

1543

1591

1635

1667

1698

1733

1750

Døgnaflastning

40

41

41

54

60

66

66

Personlig hjælp og pleje

57

56

56

54

54

53

54

Anm.: Antallet af ydelser er opgjort som fuldtidsydelser. Dvs, at hvis en ydelse har været aktiv i to ud af tre af kvartalets måneder, så vil den blive talt med som 0,667 ydelse. Opgørelsen er på baggrund af indberetninger fra 26 kommuner.
1 Faldet i Ledsageordninger fra 2. kvt. 2015 til 3. kvt. 2015 skyldes, at Odense Kommune har ændret praksis.

Størstedelen af de handicaprelaterede ydelser tildeles personer med psykiske funktionsnedsættelser. Psykiske funktionsnedsættelser dækker over kognitive funktionsnedsættelser og sindslidelser.

Modtagere af handicaprelaterede ydelser fordelt på målgrupper. 3. kvt. 2015

Nyt fra Danmarks Statistik

11. februar 2016 - Nr. 67

Hent som PDF
Næste udgivelse: 30. september 2016

Kontakt

Kilder og metode

Handicapstatistikken er forholdsvis ny og kvaliteten af den forbedres løbende. I forbindelse med denne femte udgivelse af statistikken er oplysningerne for nogle kommuner derfor korrigeret i forhold til tidligere udgivelser. Statistikken indeholder data fra i alt 80 kommuner. Læs mere om kilder og metode i statistik-dokumentationen.

Vis hele teksten » « Minimer teksten